Pas på snyd med tilbud

Snyd med tilbud
Facebooktwittergoogle_plus

De fleste butikker, både online og fysiske, holder løbende udsalg eller tilbudskampagner. Her annoncerer de med store besparelser på tøj, elektronik, madvarer og meget andet. Som forbruger skal man dog have øjnene åbne og kigge sig omkring. Pas på med at falde for de store besparelser ved første øjekast.

Test har afsløret snyd

DR Kontant har tidligere afsløret fusk med førpriser under udsalg, hvor førpriser var urealistiske og aldrig har været så høje som annonceret. Ifølge markedsføringsloven skal et produkt have stået til førprisen i minimums 6 uger, før butikken må referere til dem som førpris.
Der behøver ikke være decideret snyd i reklamerne. Som forbruger skal man også være opmærksom på tilbud, som ikke er helt så attraktive som de ser ud ved første øjekast. Politiken.dk lavede på et tidspunkt en test som viste, at et supermarked havde et fladskærms TV på tilbud til 3.895,- med en besparelse på 2.100,-. Det samme TV kunne man dog finde billigere i flere andre butikker, uden at det var på tilbud.

Pas også på snyd Black Friday

Butikkerne gør hvad de kan, for at få kunder i butikkerne, så de lokker naturligvis med gode tilbud. Det samme gælder under Black Friday. Folk handler som gale denne dag. Men hvert år dukker der artikler op i medierne som viser, at ikke alle tilbud er lige gode.
En anbefaling til forbrugere er, at tjekke priserne grundigt inden man køber. Det kan man fx gøre på prissammenligningssites. På Blackfridaysalg.dk finder du massevis af webshops som holder Black Friday, så her kan man også sammenligne rabatsatser. Samtidig opfordrer vi alle butikker til at lave gode og reelle tilbud.